Husk altid at fjerne nøglen fra maskinen da vores tyveriforsikringen ikke dækker. Hvis I har glemt at fjerne nøglen skal lejer selv erstatte det stjålne materiel. Mindre maskiner og materiel skal sikres i aflåste rum, inden de efterlades.

Afhentning og levering

  •  Lejemålet regnes fra den dag materiellet afgår fra vores adresse til og med den dag, det bringes tilbage til vores adresse, begge dage medregnet.
  •  Lejen beregnes pr. påbegyndt dag af max 8 timers drift på maskinens timetæller. Dette er gældende fra den dag materiellet forlader vor adresse til og med den dag det er retur på vores adresse. Modtages materiellet retur inden kl. 8.00, beregnes afleveringsdagen ikke som lejedag. Der regnes normalt med 5 dages uge. Al udlejning til private beregnes som kalenderdage. 1 dags leje, er op til 8 timers drift på maskinens timetæller.
  • Lejemålet gælder AB vor adresse, hvorfor lejeren debiteres for transportudgiften i forbindelse med lejemålene. Transportforsikring skal dækkes af lejeren.
  • Levering afregnes tur/retur med 50 kr. pr. kørte kilometer inkl. moms, fra udlejers adresse (Bjergene 24 – 8700 Horsens) til leveringsadressen, dog minimum 500 kr. inkl. moms. Større maskiner skal leveres af udlejer.
  • Det lejede materiel leveres af Kaskedal Maskinudlejning i driftsklar og forsvarlig stand. Lejer er forpligtet til straks at reklamere i tilfælde af fejl eller mangler ved det lejede. Senere reklamationer har således ingen retsvirkning.
  • Udlevering / returnering kan ske på hverdage mellem kl. 06.00 og 07.30 samt mellem 16.30 og 18.00. I weekenden kan udlevering og modtagelse ske mellem 08.00-10.00 eller efter aftale.
  • Lejer skal efter endt brug forberede maskinens afhentning ved, at den er opryddet og rengjort, opladet og sikre uhindret adgang til materiellet. Nøglen anbringes samme sted som ved leveringen eller efter aftale.

Brændstof

  • I lejeafgiften er ikke indbefattet forbrugsmaterialer såsom brændstof. Udlejer leverer altid med fuld tank og lejer skal levere tilbage med fuld tank. Alternativt faktureres brændstof særskilt.
  • Diesel – og benzindrevet materiel leveres med fuld tank og rengjort. Materiellet skal leveres i samme stand som modtaget. Hvis det ikke returneres med fuld tank faktureres 25 kr. pr. liter diesel / benzin ex. moms.
  • Lejeren af dieseldrevne anlæg forpligter sig til som brændstof at benytte autodiesel. Smøreolie til motordrevet materiel må kun benyttes de af os angivne olietyper. Til 2-takt maskiner skal der anvendes Aspen 2 som brændstof.

Tyveri, skader og rengøring

  • Det lejede materiel returneres rengjort af lejer og i øvrigt i samme stand som ved modtagelsen.
  • Efter materiellets aflevering på vor adresse, finder eftersyn sted, og evt. reparationer debiteres lejer + den daglige lejeafgift for materiellet pr. “liggedag”.
  • Lejer afholder endvidere enhver udgift til nødvendig rengøring, fjernelse af graffiti og sandblæsning/lakering.
  • Der er tegnet en all-risk forsikring af maskinerne med en selvrisiko der er defineret jf nedenstående skema. Dette dækker både skader og tyveri.
  • Hvis maskinen ikke leveres rengjort faktureres efter pågået tid til 500 kr/t inkl. moms.
Maskinen listeprisLejerens selvrisiko
Kr. 1-10.00035% af maskinens listepris
Kr. 10.001 – 80.000Kr. 5.000
Kr. 80.001 – 200.000Kr. 10.000
Kr. 200.001 – 400.000Kr. 20.000
Kr. 400.001 – 600.000Kr. 25.000
Kr. 600.001 –Kr. 30.000
  • Lejer bærer enhver risiko og ansvar for det lejede materiel og dets betjening, så længe materiellet ikke er afhentet af Kaskedal Maskinudlejning eller afleveret retur på vor plads samt under hele lejemålet. Kaskedal Maskinudlejning garanterer ikke for nogen bestemt ydelse af materiellet. Brandskade og anden beskadigelse af det lejede materiel, af en hvilken som helst årsag, erstattes af lejer. Reparationer må kun udføres på et af os anvist værksted.

Vores forsikring dækker ikke

  • Kaskedal Maskinudlejning er ikke ansvarlig for personskade, som indtræder, medens materiellet er i lejers besiddelse, medmindre det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Kaskedal Maskinudlejning eller andre, som Kaskedal Maskinudlejning har ansvaret for.
  • Kaskedal Maskinudlejning er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i lejers besiddelse, medmindre det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Kaskedal Maskinudlejning eller andre, som Kaskedal Maskinudlejning har ansvaret for.
  • Kaskedal Maskinudlejning er ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af lejer eller på produkter, hvori disse indgår, medmindre det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Kaskedal Maskinudlejning eller andre, som Kaskedal Maskinudlejning har ansvaret for.
  • I den udstrækning Kaskedal Maskinudlejning måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er lejer forpligtet til at holde Kaskedal Maskinudlejning skadesløse i samme omfang, som vort ansvar er begrænset efter de tre foregående punkter. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatning i henhold til dette punkt, skal denne part straks underretten den anden herom. Kaskedal Maskinudlejning og lejer er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget at materiellet.
  • I intet tilfælde er Kaskedal Maskinudlejning er ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

Depositum

Ved enkelte maskiner betales et depositum forud, som returneres ved aflevering fratrukket lejen af maskinerne.

Lejerens pligter og ansvar

Oprettelse som kunde hos Kaskedal Maskinudlejning
Inden udlejning eller salg kan finde sted, skal alle kunder oprettes i Kaskedal Maskinudlejnings’ database og følgende oplysninger er påkrævet:

  • Navn
  • Adresse
  • Kørekortnummer
  • Telefonnummer
  • Mail adresse
  • CVR for virksomheder

Intet udleveres uden underskrift og kørekortnummer.
(Vi skal se dit kørekort)

Ring til os på 51 56 86 77 eller send en mail til info@kaskedal.dk